Jeg har igennem årene brugt mange penge på DVD'er. Og det er altså rigtigt mange penge, der er gået ud her. Og mange af filmene har jeg kun set én gang. Nogle har jeg aldrig taget ud af kassen. For det meste har jeg set en film i fjernsynet eller i skolen og så har jeg bare måttet eje den. Ned i Sterio Studio og brugt krone efter krone. Nogle gange spekulerer jeg på om jeg er en af hovedgrundende til at butikken holdes kørerne..
Min absolutte ynglingsfilm er Into the Wild. Det er en virkelig historie om en ung mand, der drager ud i landet (Amerika) og lever uden penge eller bil. Af ren lyst. Det er sådan en smuk historie og husk at lægge mærke til musikken, som er fantastisk! Jeg har faktisk også købt soundtracket, der er lavet specielt til filmen af Eddie Vedder. Når jeg hører det album (og det gør jeg ofte), drømmer jeg mig væk, ud i vildmarken, sammen med Emile Hirsch, der er hovedpersonen i filmen og forresten enormt lækker. Jeg købte faktisk filmen ved et tilfælde. Jeg var stor fan af Kristen Stewart (på et stadie nær besættelse..) og købte den fordi hun er med i den. Jeg har nok set den film over 20 gange. Ingen joke!
Før var A Walk To Remember min ynglings. Og det er den stadig på en måde. Den er bare rykket hen i kategorien "Bedste Tudefilm". Og selvom jeg ikke ejer så forfærdeligt mange tudefilm (jeg prøver at lade være med at bruge penge på film), så er der så mange gode derude. The Notebook, The Last Song osv.
Donnie Darko er en rigtig god film. Den har jeg også set mange gange. Da jeg spurte efter den i en butik i København, anede manden ikke hvad jeg snakkede om. Og jeg gav kun 25 kr.! Efter min mening burde den være sat til 180!
Harry Potter, Twilight, The Sixth Sense, Brothers og The Day After Tomorrow er også nogle af mine ynglings.Generelt elsker jeg bare film. Alle genrer faktisk. Jeg er ikke så meget til gysere, bare fordi jeg hader at være bange og ikke kan sove efter sådan en satan. Jeg har Børnehjemmet som er en spansk gyser. Jeg har set den helt én gang. Og så har jeg prøvet at starte den flere gange efter, men har aldrig turdet presse play.. Tegnefilm holder jeg også meget af. Jeg var med mine mindre søskende inde og se den med Rapunsel. Hvad hed den? Tangled på engelsk i hvert fald.
Et lidt langt indlæg. Uanset hvad er der her et billede af mine film. Og soundtracket til Into the Wild samt filmen :-)
